Ung Trans – Sommerlejr!

Kom til et hyggeligt get-together for unge transpersoner fra hele landet, første weekend i august.
Alder: 13-23 år, dette er den primære målgruppe, men eventet er også åben for andre aldre.
Tid: 5. – 7. august, med start fredag kl 18, og slut søndag kl 16.
Sted: Bliver et sted i København eller udenfor Købehavn. Information kommer senere.
Arrangementet er gratis, inklusiv mad og overnatning.
Tilmelding: ungtrans@gmail.com. Det er plads til 50 deltagere (først til mølle).
Tilmeldingsfristen er 1. juli, men gerne hurtigst muligt.
Sommerlejren er tænkt til dig som er forvirret over din kønsidentitet, til dig som identificerer dig ikke-binært og/eller dig som identificerer dig som transkønnet. Ingen vil stille spørgsmålstegn til om du er transperson eller ej, for det beslutter du selv.
Vi som arrangerer sommerlejren er selv transpersoner, og vi vil skabe et miljø hvor alle føler sig velkomne, og omtalt med det rigtige navn og pronomen, dvs. vi spørger ikke hvilket navn og køn som står i din pas, men hvad du gerne vil kaldes og omtales som (hen, hun, han, De, den etc).
Sommerlejren er separatistisk, hvilket betyder at det kun er til for transpersoner, dvs. forældre, gode kammerater etc., må desværre ikke deltage. Sommerlejren er tilrettelagt sådan at unge transpersoner fra hele landet skal kunne komme og være med. Det vil sige at de allerfleste af jer deltagere ikke kender nogen af de andre deltagere i forvejen. Os som arrangerer har alle erfaring med at komme alene til et event for transpersoner, i håb om at lære nogen at kende.
Tag springet og kom med! Weekenden indeholder workshops og sociale aktiviteter hvor vi lærer hinanden at kende, lærer os selv og hinanden nye ting og har det sjovt. Aktiviteterne og workshoppene har både fagligt og personligt indhold, og omhandler de ting som kan være udfordringer i unge transpersoners liv. De handler f.eks om at være non-binær, at springe ud for venner og familie, sprog, pronominer og behandlingsmuligheder, herindunder informationer om hormonbehandling og Sexologisk Klinik. Vi som arrangerer vil fortælle om egne erfaringer med at være transperson, og forskellige strategier som har hjulpet os i vores proces/transition. I
Ung Trans Sommerlejr kommer vi til at bruge et DIY-princip (DIY = Do It Yourself), hvilket kort fortalt betyder at vi gør det hele selv! Rent praktisk betyder det at alle deltagere bliver delt ind i grupper som får forskellige ansvarsområder, f.eks: lave mad, vaske op, forberede eller rydde op efter en aktivitet. Det kunne f.eks. være at du kom i en gruppe med 4 andre, hvor I skulle lave frokost om lørdagen og tage opvasken efter morgenmaden om søndagen. Vi er alle fælles om oprydning sidst på søndagen. Lejeren er fri for stoffer og alkohol. Til alle måltider serveres alkoholfri (lækre!) drikkevarer. Det betyder også at du ikke må medbringe øl, vin, spiritus, hash eller andre stoffer til sommerlejren.
Tilmeld dig gennem at sende en mail til ungtrans@gmail.com, hvori du skriver: dit navn, telefonnummer, alder, hvor i landet du bor, om du har noget mad-allergi og evt. andre relevante ting om dig i forhold til planlægning af sommerlejren (særlige behov etc.). Hvis du har nogle spørgsmål må du selvfølgelig også komme med dem her. Vi sender et mere udførligt program til deltagerne i begyndelsen af juli. Her kommer også mere specifik information om hvad du skal medbringe (højst sandsynlig sovepose etc.) samt adresse.
Vi glæder os til at se dig! /Vh Thomas, Laura, Sasja, Michael og Mio
Skriv en besked …

 

 

 

Advertisements