At springe ud som trans

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan man springer ud som transkønnet for sine omgivelser, og lige præcis dette skridt kan være en stor hæmsko for i det hele taget at turde erkende og acceptere, hvem og hvad man er. Mange transpersoner genkender følelsen af skyld og skam over ikke at leve op til omgivelsernes forventninger. For nogle kan tanken om familie og venners manglende forståelse og accept være så ubehagelig at det afholder dem fra at springe ud som sig selv.

Afhængigt af hvad du har det bedst med, så kan du vælge at tale eller skrive med dem, du gerne vil springe ud overfor. Det kommer helt an på hvad du har det bedst med og du bestemmer. Fordelen ved at skrive kan være den, at du har tid og ro til at formulere dig, og at du samtidig giver modtageren tid og ro til at tænke og reagere. Fordelen ved en samtale er, at man kan svare på spørgsmål og udtrykke sig ved hjælp af kropssprog, osv.

Under alle omstændigheder, så kan du altid linke eller referere til denne side. Det kan være rart for andre at udvide deres indsigt og viden om transkønnethed uden at skulle involvere dig hver gang.

Det at “springe ud” for omverdenen som transkønnet kan føles meget ambivalent.  På den side, så vil man gerne være tro mod sig selv og på den anden side, så kan det føles skamfuldt og farligt, fordi man kan være bange for ens nærtståendes reaktion og evt. manglende forståelse.

At springe ud som transkønnet er også at springe ud som dig selv. Husk, at det er dit liv, dig der skal leve det, og vigtigst af alt, dig der skal være glad! Man kan ikke leve sit liv for andre. Hvis de gerne vil have dig i deres liv, så må de gøre deres til, at det kan ske.

På arbejdspladsen

Det afhænger ofte af typen af arbejdsplads og kollegaer om og hvordan du vil springe ud. På nogle arbejdspladser kan det være forbundet med diskrimination og manglende imødekommenhed, mens andre arbejdspladser kan være meget åbne. Et godt sted at starte kan være at tage fat i din chef først. Book eventuelt et møde og tal tingene igennem med vedkommende Du kan også vælge at skrive en mail til din chef før i mødes, så h*n er forberedt. Sammen kan i lægge en plan for, hvordan andre kolleger skal informeres. F.eks. er det rarest hvis chefen gør det eller vil du selv sige eller skrive det til dem. Vær specifik om hvordan du gerne vil tiltales fremover (han, hun, den/de, osv.) og om du vil bruge et andet navn. Det kan også være en god idé at melde ud, hvad der er okay for dem at spørge dig om. En anden ting, som kan være god at sige til kolleger er, at det er er forståeligt at komme til at bruge forkert pronomen (han, hun) eller navn i starten, men at det er rarest for dig, hvis de skynder sig at rette sig selv bagefter, så du ikke skal gøre det. Nogle bliver flove over det og vil ikke “træde rundt” i deres fejl, men netop at rette sig selv er god stil, og du vil sætte stor pris på det.

Nogle vælger først at springe ud efter de er startet i hormonbehandling eller er blevet opereret. Det er helt okay. Du bestemmer selv tidspunktet, og bare fordi du er sprunget ud overfor dine nærmeste behøver ikke at betyde, at du med det samme skal springe ud på din arbejdsplads også.