Kønsbetegnelsen ‘X’

 

Vejledning til at få X som kønsbetegnelse i sit pas

 

Siden 2014 har det været muligt at få X som kønsbetegnelse i passet, hvis man har dansk pas. En Kønsbetegnelse i et pas er et bogstav der indikerer et køn på billedsiden i et pas (se eksempel på billedesiden i et dansk pas). De fleste lande tillader kun betegnelsen ‘M’ eller ‘F’, denne guide hjælper dig til hvordan du får et ‘X’ i et dansk pas og det er derfor en forudsætning at du har dansk indfødsret (statsborgerskab).

Hvis du ikke har dansk indfødsret (statsborgerskab), men har ret til et dansk udstedt fremmedpas eller konventionspas, er det ikke muligt på ansøgningsformularen PA1 eller PA2 at vælge andet end ‘mand’ eller ‘kvinde’. Det er ikke kendt om det er muligt at bede udlændingestyrelsen  eller rigspolitet at ændre det til et ‘X’.

For at få X i passet skal man afgive en skriftlig erklæring om at X ønskes i passet grundet en såkaldt ‘oplevelse af at tilhøre det andet køn’, som det formuleres i § 4, stk. 5 af ændringsbekendtgørelsen til pasbekendtgørelsen (det er derfor formulering i bekendtgørelse 953 af 2014 der for § 4, stk. 5 er gældende og ikke selve bekendtgørelse 1337 af 2013 som det nævnte forskrift har ændret). Det betyder at enhver dansk statsborger der er fyldt 18 år, der ønsker at få X som kønsbetegnelse i sit pas, kan ansøge om dette ved at tage på borgerservice med en kort skriftlig erklæring, der er lavet og underskrevet af dig selv. Fordi borgerservice ikke har så meget erfaring med henvendelser om at få X som kønsbetegnelse, og fordi de fleste medarbejdere ikke kender hverken lovgivning eller procedurer på området, kan du desværre forvente at det bliver lidt mere besværligt end det.

Her følger en guide til hvordan du i praksis søger om at få x i dit pas.

Hvordan gør man så?
Siden strukturreformen i 2007 er det borgerservicecentrene i kommunerne der varetager pasansøgninger.

Det første du gør er at lave din erklæring, du kan f.eks. bruge skabelonen nederst i denne artikel. Print erklæringen ud og tag den med på borgerservice. Lad være med at trække nr. til den almene pasudstedelse, henvend dig i stedet ved info-skranken og sig at det handler om at få lavet X som kønsbetegnelse i dit pas, så vil de forhåbentlig finde den person som er bedst at snakke med.

Hvis de med det samme accepterer at du har ret til at få udstedt passet med den skriftlige erklæring, er processen relativt simpel;

-Borgerservice udsteder passet som normalt. Fordi borgerservice ikke kan indskrive X i deres elektroniske system, vil den ansøgning de sender til rigspolitiet indeholde den kønsbetegnelse der svarer til talendelsen i dit cpr-nummer.

– Samme dag de har sendt ansøgningen afsted, skal borgerservice ringe til rigspolitiet og bede om at de ændrer ansøgningen til X. Det er selvfølgelig borgerservicecenterets ansvar at finde ud af alt dette – men det kan være en god idé at gøre borgerservice opmærksom på at de skal ringe, ellers risikerer du at få et pas uden X, og skal vente på endnu en ansøgningsproces.

-Betal for dit pas (det koster 627 kr. for 18-64 årige, og 377 kr. 65 år og derover)

-Afvent forsendelse eller hent passet i borgerservicecenteret (ca. 10-14 dage)


Problemer du kan støde på
Ved din første henvendelse er det muligt at borgerservice siger at det slet ikke er muligt at få “X” i sit pas, fordi ikke kender til lovgivningen på området og ikke har prøvet det før. De forskellige medarbejdere kan have forskellige ideer og argumenter for hvorfor de ikke mener det er muligt. Det kunne f.eks. være;

-Det er kun muligt hvis du har skiftet CPR nr.

-Eller det er IKKE muligt når først du har skiftet CPR nr.

-Eller de skal se anden dokumentation for at det er ‘begrundet’.

Lad være med at tro på hvad de siger og gør dem opmærksomme på at det faktisk er muligt, og at det eneste det kræver fra dig er den erklæring du har med.

Du kan vise dem formuleringen fra forskriften pasbekendtgørelsen, som kan læses ved at klikke her eller du kan referere til at det står i bekendtgørelse nummer 953 af den 28. august 2014. Alternativt kan du høre om de har en medarbejder der ved mere om processen, eller bede dem om at ringe direkte til rigspolitiet for at få det bekræftet.

Forbered dig på at du måske blir nødt til at være insisterende, og husk at det er dig som har ret!

Du bliver muligvis bedt om at vende tilbage en anden dag, vente på en bestemt medarbejder eller lignende. Det kan derfor ende i adskillige besøg hos borgerservice før de accepterer at du har ret, og du kan få din pasansøgning igennem. Her er du desværre nødt til at blive ved med at være stædig.

 

Praktiske råd og svar på spørgsmål:
-Rigspolitiets åbningstider: Det er nødvendigt at være i borgerservice samtidigt med at rigspolitiets telefon er åben så de kan ringe samme dag. Derfor er det en god ide at du ansøger om dit pas på en hverdag tidligt på dagen.

– Check at de gør det ordentligt: Vi anbefaler at du beder borgerservice om at ringe med det samme før du betaler for dit pas, så du er sikker på at de får det gjort.

-Find den mest erfarne medarbejder: Da mange medarbejdere i borgerservice ikke ved hvor de skal starte, kan du spørge om der er en bestemt medarbejder der ved mere om dette, som du kan snakke med. Hvis du ender med at skulle vende tilbage flere gange, fordi de ikke kan finde ud af processen, så spørg hvornår den samme medarbejder er til stede, så du ikke skal starte forfra ved hvert besøg.

-Henvend dig ved skranken, fremfor at trække nr til køen, og fortæl dem hvad det drejer sig om, så de kan finde den rette medarbejder til dig.

-Alle borgerservicecentre burde kunne hjælpe dig, så du burde altså kunne gå til en hvilken som helst borgerservice. Men hvis de nægter at hjælpe dig, eller hvis de har overbevist sig selv om at det ikke er muligt, kan du overveje at gå til en anden borgerservice selvom den ligger i en anden kommune. Vi ved at borgerservice på Nyropsgade 7, København V, nu har udstedt et par pas med X som kønsbetegnelse. Så hvis du ingen vegne kommer med din lokale borgerservice kan du fortælle dem dette og foreslå at de ringer til Nyropsgade. Dog er der ingen garanti for at Nyropsgade kan hjælpe, det afhænger af om de få medarbejdere som har prøvet processen før tilfældigvis er til stede. Igen husk at DU HAR RET, og vis dem evt. den nye ændring af bekendtgørelsen eller medbring denne vejledning.

-Tag en ven med som kan hjælpe dig med at ‘diskutere’ med borgerservice.

-Pas på maskinerne: Københavns Kommune har pr. 7. Oktober 2017 kun selvbetjeningsautomater til pas, og selvom det lyder super hi-tech, så kan maskinerne selvsagt ikke ringe til rigspolitiet. Så henvend dig ved skranken, og sig hvad det drejer sig om og hvorfor du har brug for at en medarbejder hjælper med at udstede dit pas.

-SKAL jeg skifte mit CPR-nummer først?: NEJ, du behøver ikke at skifte dit CPR-nummer. Du kan få et X i dit pas uanset hvilken endelse dit CPR-nummer har, og uanset om du har haft et andet et på et tidspunkt.

-Skal jeg fremvise dokumentation, være tilknyttet Sexologisk Klinik eller have modtaget nogen form for behandling for at søge om at få X i passet? NEJ, NEJ og NEJ. Det eneste du skal fremvise er erklæringen fra dig selv, underskrevet af dig selv. Hvis borgerservice beder om dokumentation eller lign. skal du ikke tro på dem!

-Skulle det ske at du modtager dit pas med et M eller F, efter du har bedt om at få kønsbetegnelsen X, (det kan ske hvis borgerservicecenteret ikke får ringet til rigspolitiet samme dag), kan du med det samme henvende dig igen med det fejlbelagte pas og bede om at få udstedt et nyt pas med X, uden betaling. (§ 13, stk. 2 af Pasbekendtgørelsen)

-Hvis du er under 18 kan du desværre ikke få udstedt et pas med X som kønsbetegnelse.

 

Overvejelser:

Det er svært at vide hvordan forskellige myndigheder i Danmark og udlandet håndterer personer der ikke har noget juridisk binært køn. Det kan skabe tekniske problemer da mange IT-systemer ikke tager hensyn til at det er muligt at få andet end “M” eller “F” i passet, hvilket eksempelvis kan gøre det besværligt at booke flybilletter, hotel/hostel, bestille visa, krydse en grænse etc. Når du er i landet kan det være, et juridisk binært køn er påkrævet for en lang række ting.

Hvis din kønsbetegnelse ikke er binær, kan det også gøre dig mere sårbar over for diskrimination og krænkelse, i tilfælde af møde med myndigheder der ikke ved hvordan de skal forholde sig til det. Ligesom der kan være forskellige risici forbundet med at dit pas tydeligt markerer dig som trans/intersex/ikke-binær person. Det er kun et meget begrænset antal personer på verdensplan der har X i deres pas, og du vil derfor opleve at du muligvis er den første person myndighederne møder med et X i passet, og derfor kan det være svært præcist at vide hvilke problemer det kan forvolde.

Husk også at de danske myndigheder ikke bruger kønbetegnelsen i dit pas til noget, men derimod talendelen på dit CPR-nummer, som i skrivende stund ikke kan betegne andet end ‘Mand’ eller ‘Kvinde’, du vil derfor opleve at et X i passet ikke har noget nævneværdig betydning inden for landets grænser. Hvis andre europæiske stater anmoder om personoplysninger om dig gennem Europol samarbejdet, vil det sandsynligvis være dit CPR-nummer køn de vil videregive, da kønsbetegnelsen X kun oprettes i forbindelse med pasansøgningen, men opbevares ikke i noget system (hvilket er grunden til at man skal bede dem om at ændre passet hver gang man fornyer det).

Det kan derfor være en god ide at tænke over disse ting inden du får dit X i passet.

Den fulde tekst fra ændringen af pasbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 953, af 28/08/2014):

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

I bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v. foretages følgende ændringer:

  1. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kønnet betegnes X, hvis en pasansøger, der er fyldt 18 år, afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.«

  1. § 4, stk. 6, ophæves.
  2. I § 5, stk. 9, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
  3. § 18, stk. 1, affattes således:

»Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver eller indehavere i forbindelse med pasansøgning, jf. § 5, ved underskrift meddele samtykke til pasudstedelsen.«

  1. I § 28 udgår »§ 4, stk. 5,«.

 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2014.

 

Justitsministeriet, den 28. august 2014

Karen Hækkerup

 

Reklamer