Reformkliniken i Malmø, Sverige.

For de, der gerne vil komme til hægterne hjemme i egen seng, som gerne vil have lavet double incision uden nipple grafts, eller af andre årsager ikke har mulighed for at tage til Troisdorf, så er Reformkliniken i Malmö en mulighed.

Prisen er i skrivende stund 37.000,- (svenske), hvilket svarer rimelig godt til prisen i Troisdorf.

Reformkliniken kan også give implantater til transkvinder, men denne procedure kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Hvad jeg har kunne finde online er deres behandling dog også glimrende på dette punkt.

Om Malmö:

Malmö ligger godt en halv time med tog fra Københavns Hovedbanegård, så transporten er nem og billig. Reformkliniken ligger under ½ km fra Malmö Centralstation, og der er masser af parkeringshuse i området, hvis man bliver kørt.

Har man en pårørende med er der masser af gode hoteller og spisemuligheder i Malmö, hvilket er aktuelt for de, der kommer udenbys fra, idet man da anbefales at blive natten over.

Reformkliniken:

Er en privatejet klinik v/Tuve Mårtensson, der tidligere har været ansat på Citadellkliniken. Han gik ind i plastikkirurgi i 2000 og har været specialiseret i brystkirurgi siden 2003, med fokus på mastektomi og rekonstruktion på kvinder, der er blevet opereret for cancer. De sidste par år er han begyndt at lave top-operationer på transpersoner, da der har været efterspørgsel på det. 

Generelt er Reformklinikens ry enormt godt når man kigger på reviews, og alle blandt personalet er utrolig søde og imødekommende, og Tuve selv er professionel, lyttende og stiller de “rigtige” spørgsmål.

Der er ikke krav om en attest fra psykolog eller andre helbredserklæringer, hvis man generelt er sund og rask, ligesom der heller ikke stilles krav om at man skal være i hormonbehandling. Hvis der er nogen som helst tvivl så bliver det talt igennem inden, så man kan tage stilling til om der er nogen problemer involveret i indgrebet.

Tuve anvender ikke dræn, som de gør i Troisdorf. Dette er ud fra hans egen erfaring om, at det ikke giver bedre resultater, men er meget generende for patienten. 

Reformklinikens website foreligger pt. kun på svensk, men er man i tvivl om noget kan man skrive en mail til klinikken, da alle taler glimrende engelsk og hjertens gerne svarer på spørgsmål. 

Indledende konsultation:

Man booker en forkonsultation online https://reformkliniken.se/boka-konsultation/

Hvis man synes der er lang ventetid kan man evt ringe til klinikken og høre, om man kan stå standby til en afbudstid. Det har jeg ikke selv forsøgt mig med, da der var kortere ventetid da jeg skulle til, men man kan da prøve.

Denne konsultation koster 500,- (svenske), og her bliver der set på hvilken type procedure, man bør have, man taler generel helbredstilstand osv. igennem, man kan se billeder fra tidligere procedurer (disse ligger ikke online og sendes ikke pr. mail af privatlivshensyn) og få talt igennem hvis man har tvivl eller spørgsmål. Spørg ind til hvilken kompressionstop, du får med efter operationen, da de i skrivende stund er ved at afsøge en ny model (se mere under “Ventetid”). Konsultationen foregår hos Tuve selv.

Efter denne konsultation kan man, hvis der ikke kræves yderligere helbredsoplysninger, booke tid med det samme til selve operationen, da man efterfølgende har en samtale med patientkoordinator Kerstin Davidsson (der også er vildt rar). Her får hun også dine kontaktoplysninger, og det er vigtigt hun får den eksakte postadresse, da de skal kunne sende dig et fysisk brev med informationer inden operationen.

Ventetid:

Fra den indledende konsultation til operationen går der selvsagt lidt tid, hvor det kan være en fordel lige at få forberedt det praktiske:

  • Du skal ligge derhjemme og blive frisk, ikke på et hospital. Så overvej om du har brug for ekstra puder og deslignende til at stable dig op med i sengen, så du kan sove behageligt den første tid.
  • Overvej om du skal anskaffe dig en bedre kompressionstop end den, klinikken giver dig med. Den, du får med efter operationen er en bred bandage-ting med velcro, som de gerne selv vil finde et bedre alternativ til, da den ikke sidder helt så stabilt som man kunne ønske, men da de i skrivende stund er ved at afsøge markedet for et bedre alternativ så kan det være en god idé at anskaffe en bedre selv, hvis de ikke selv har fundet en bedre løsning endnu. Snak med Reformkliniken om det til forkonsultationen, og hvis du selv gerne vil anskaffe en kan det anbefales at kontakte https://www.specialbandager.dk/ som er super dygtige og meget gerne vil hjælpe, de er vant til at have med transpersoner at gøre, så man er i gode hænder. En vest koster knap 1700,- men det er penge givet godt ud. Du kan også prøve at spørge ud i diverse fora og grupper om nogen har en liggende fra deres operation, som de vil donere til dig, hvis den passer i størrelsen.
  • Hvis du er meget nervøs for at få tydelige ar, eller generelt danner meget arvæv, så kan du kigge på at anskaffe silikonebandager til at sætte over såret når det er lægt. Klinikken skal nok hjælpe dig med instruktioner i hvornår du må begynde at bruge dem, men du skal selv anskaffe dem. Igen, de er dyre, men godt givet ud. De findes i flere forskellige mærker og typer, f.eks. Mepiform Silikonebandage.
  • Tjek dit hjem igennem. Står toiletpapiret for højt oppe til at du kan nå det efter operationen? Har du brug for en trappestige i køkkenet, så du kan nå den øverste hylde i køleskabet? Specielt hvis du bor alene er det godt lige at tænke igennem, om der er ting, du ikke kan nå, og som evt skal flyttes ned i højden inden operationen.
  • Sørg for du har et vist antal skjorter eller andre beklædningsgenstande, der kan åbnes foran. Du har ikke lyst til at skulle forsøge dig med at tage t-shirts på de første par uger.
  • En kur med mælkesyrebakterier! Du kommer på forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen for at undgå infektioner, hvilket smadrer din mave en del. Du kan forebygge en del problemer ved at påbegynde en kraftig kur med mælkesyrebakterier et par uger inden operationen og fortsætte den en måneds tid efter. Smut i en af de større helsekostforretninger eller apoteket og spørg om råd til den bedste kur, og husk at du ikke må tage mælkesyrebakterierne indenfor to timer fra antibiotika, da det slår dem ihjel. Din mave vil takke dig for det senere.

Før operationen:

3-4 uger før operationen modtager du et brev pr post fra klinikken, har du ikke modtaget det tre uger før så skriv eller ring til dem, eftersom Postnord er hamrende ustabile og det er dem, der klarer posten på begge sider af Øresund. I brevet finder du følgende (det er på svensk, spørg klinikken hvis du er i tvivl om noget, det er bedre at spørge end at være i tvivl):

  • Informationer om tid før, under og efter operationen, bla. ift. rygning, kost, vitaminer osv. Læs det grundigt igennem.
  • Et skema du skal udfylde til narkoselægen. Hvis der er punkter, du er usikker på, så vent med at krydse dem af til dagen hvor du skal opereres, så kan du gennemgå det sammen med sygeplejersken.
  • Oplysninger om betaling, du overfører pr. netbank, og betalingen skal være i orden senest 14 dage før operationen.
  • Tidspunkt for 14 dages kontrol efter operationen.
  • Recepter på smertestillere og antibiotika. De kan uden problemer indløses på danske apoteker, og hvis der er produkter, det danske apotek ikke har, så se om du kan få den person, der kommer og henter dig efter operationen, til at indløse den for dig i Malmö. Jeg kunne f.eks. ikke få NSAID-smertestilleren i Danmark, men min partner hentede den for mig mens jeg blev opereret, og den viste sig også at være betydelig billigere i Sverige. 
  • I brevet fremgår det også, at du skal begynde at tage antibiotikaen aftenen før operationen og hvornår du skal være fastende fra osv.

Operationen:

Medbring: to par rene underbukser, tøj til næste dag, læsestof eller anden underholdning. Der er rene håndklæder, tøfler og en badekåbe til dig på klinikken, så det skal du ikke medbringe.

Du møder ind fastende til det angivne tidspunkt du har fået opgivet i brevet. Du må drikke vand indtil 4 timer før, og jeg vil råde dig til at have drukket godt med vand, så du ikke føler dig dehydreret, da det ikke er særlig rart at få lagt drop hvis man er dehydreret. 

Hvis du har en pårørende med må de ikke være på klinikken i dagtimerne, da der skal være fred til at arbejde, så de bliver bedt om at forlade klinikken og først komme igen efter 18. Det kan føles lidt hårdt for dem at skulle tilbringe dagen alene mens du bliver opereret, men Malmö er heldigvis en rar by at tøffe rundt i, og hvis man har venner eller bekendte i byen kan man evt. alliere sig med dem, så de kan distrahere dem fra at være bekymret for dig. 

Du får tildelt en stue, som er rolig og behagelig, og personalet forsøger så vidt muligt at sørge for at alle har deres egen stue, men hvis der er drøn på kan du godt komme til at dele stue med en anden. Du bliver bedt om at tage et grundigt bad med desinficerende sæbe og hoppe i et par rene underbukser bagefter. 

OBS: Læg IKKE ting, du får brug for de næste par timer, f.eks. din telefon, i det aflåste skab. Lige om lidt får du nemlig lagt drop og så kan du ikke nå den. (hilsen en der gjorde lige præcis det…)

Narkoselægen kommer og lægger en port i armen på dig, dvs. en indgang til venen, som skal anvendes til narkosen og de andre lægemidler, du får under operationen. Porten lægges i albuebøjningen, men er blød og bøjelig, så du har næsten fuld bevægelighed i armen, meget mere behageligt end den type, man lægger på håndryggen. Du får lagt et saltvandsdrop, så din krop forbliver hydreret. Det er også her du har mulighed for at snakke med narkoselægen, hvis du har spørgsmål til den del af operationen. Han er rar og svarer gerne på spørgsmål, og hvis der er noget du er usikker på skal du endelig bare sige det til ham.

Herefter får du nogle tabletter, bla. en beroligende, som gør dig lidt sløv, så du er nemmere at lægge i narkose.

Og så venter du en tid mens de klargør operationsstuen. Lige inden du skal derind kommer du ind og snakker med Tuve, der tegner lidt på din overkrop, og I opsummerer lige sammen nøjagtig hvad der skal ske (er det double incision, skal du beholde dine brystvorter eller ej osv. – I har naturligvis aftalt alt dette på forhånd til forkonsultationen, men det her er bare lige for at bekræfte at I er enige og der ingen misforståelser er).

Så bliver du bedt om at gå på toilettet og tisse af, hvorefter du bliver vist ind på operationsstuen. Her bliver du lagt på en briks, der understøtter din krop grundigt, og med armene ud til siden, så der plads til at kirurgen kan arbejde. 

Narkoselægen har en narkosesygeplejerske ved siden af hele tiden. Personen holder øje med du har det godt, og sørger for at berolige dig mens du får narkosen. Hende der var der da jeg blev opereret var enormt sød og klappede mig beroligende på armen mens jeg faldt i søvn. Narkoselægen spørger til din vægt (som bekræftelse på det, du har angivet i skemaet til ham), og fortæller dig hvad han gør. Du får nogle doser kvalmestillende indsprøjtet i porten, så der er mindre risiko for at få det skidt når du vågner, og 1-2-3 snorksover du. 

Og så skulle du gerne vågne op med en brystkasse, der er væsentlig mere dig. =)

Du kan godt have det lidt skidt når du vågner – jeg fik kraftige muskelrystelser, der føltes som om jeg frøs gevaldigt, men det er individuelt hvordan man reagerer. For de fleste går ubehaget meget hurtigt over igen, selvom det kan føles som lang tid fordi du stadig er omtåget. En sygeplejerske holder øje med dig, og når du er helt vågen bliver du kørt ind på stuen igen.

Efter operationen:

Om din brystkasse er der adskillige lag bandager, og de er sat MEGET stramt for at mindske blødning og hævelser i vævet. Jeg følte de blev for stramme efter et par timer, så jeg ringede efter sygeplejersken, der hjalp mig med at løsne den yderste til et acceptabelt tryk. Du skal ikke have ondt, og du skal kunne holde ud at være i din krop, så bed om hjælp hvis du ikke har det godt. Hvis du har svært ved at få indstillet sengen til en god vinkel hjælper de dig også gerne, så du sidder-ligger ordentligt.

Næsten straks du kommer tilbage på stuen bliver du spurgt om du vil have noget at spise. Sig endelig ja tak, også selvom du ikke nødvendigvis er sulten endnu, da det hurtigt kan ændre sig, og du får det bedre når du har spist og drukket. Du får nogle nemme ting: yoghurt, frisk frugt, saft, og du kan også evt. bede om thé, hvis du har lyst til noget med lidt varme. 

Herefter ligger du nogle timer stille og roligt og kommer til hægterne igen og slåslumrer måske lidt, din brystkasse er grundigt bedøvet, så du har sandsynligvis ikke ondt, hvis du begynder at få ondt ringer du på sygeplejersken, men generelt fodrer de dig en del smertestillende, så du kan slappe af. Du bliver tjekket ind til af sygeplejerskerne jævnligt, og hvis du er utryg ved at ligge alene kan du bede dem lade døren stå åben.

Efter 18 er din pårørende velkommen til at komme og sidde lidt hos dig, men hvis du hellere vil være i fred er det naturligvis også helt fint. Du bliver tilbudt mad, og de har både vegetarisk, vegansk og hvad dine behov nu ellers måtte være. Maden er god og rigelig, og man kan være forbavsende sulten efter den omgang. Du kan også bede om yoghurt, thé eller hvad du ellers måtte have behov for, de vil meget gerne have du spiser, da det mindsker risikoen for at du får det skidt og gør at du bliver frisk hurtigere.

Hen under aften kommer natsygeplejersken ind og hilser på dig og tjekker at dine bandager sidder som de skal til natten, og at du har det fint nok til at du er tryg ved at forsøge tage dig en lur. Man sover ret skidt den første nat, og sygeplejersken tjekker jævnligt ind, så ofte får hun vækket en fordi man lige er ved at falde i søvn, men de skal holde øje med du har det godt.

Porten i din arm forbliver i til om morgenen, så de har mulighed for nemt at give dig medicin intravenøst hvis du skulle få det skidt. Den generer dog minimalt, så du kan sagtens sove med den i.

Næste morgen:

Den følgende morgen får du morgenmad meget tidligt, da de skal være sikre på du ikke får det skidt efterfølgende (nogen får senreaktioner på narkose), og natsygeplejersken tjekker at du er kommet OK gennem natten og fjerner porten i armen, hvis du lader til at have det fint. 

Når klokken nærmer sig 9 kommer Tuve og tjekker, at alt ser fint ud. Han piller bandagen af, tjekker der ikke er blødninger under huden og at du kan sendes hjem uden problemer. Du får instruktioner i hvordan du skal behandle såret de næste 14 dage indtil du skal til kontrol, og du kan stille spørgsmål, hvis du lige har noget du ikke har fået tjek på tidligere.

Så får du lov at komme hjem, du får nogle ekstra forbindinger, Micropore tape, nogle kraftige smertestillere til hvis du skulle få uventede, kraftigere smerter end de andre smertestille kan klare (det er et opiat, du får med hjem, så tag dem kun, hvis du virkelig får brug for dem, da det er stærke sager) samt lidt flere instruktionspapirer.

Under dit ophold på klinikken har en af sygeplejerskerne også spurgt, om du har brug for en sygemelding til studie/arbejde eller deslignende, og den fungerer som en almindelig dansk lægeerklæring, der angiver hvor lang tid du har brug for at holde fri. Det er individuelt alt efter hvad din jobtype er, så det finder I ud af sammen. Den får du også med inden du forlader klinikken.

Og så kan du ellers tage hjem og blive frisk igen. =)

Ugerne efter operationen:

Du må ikke løfte mere end et par kilogram de første 6 uger, og du må først cardiotræne (mildt!) når du har været til 14 dages kontrol og fået grønt lys til det. Følg generelt klinikkens anvisninger, og lad være med at overanstrenge dig, men gå gerne ture, så du får cirkulationen i gang, det fremmer helingen.

Tapen over sårene beskytter dem, så du må i teorien godt tage brusebade, men jeg var selv mere tryg ved bare at bruge en vaskeklud. Det er lidt op til dig selv, men jeg havde ikke lyst til at skulle udskifte tapen selv førend der var gået de 14 dage, så jeg prøvede så vidt muligt at undgå at fugte den.

Brug din valgte kompressionsmetode 24-7, hvis du har købt en vest så anvend den brede forbinding, du bliver sendt hjem med, mens vesten bliver vasket.

Når du kommer til kontrol efter 14 dage får du at vide hvor længe du skal bruge kompression endnu, og hvornår du må begynde at cardiotræne igen osv. Du får tjekket at det heler som det skal, at der ikke er for slemme hævelser og at det hele alt i alt ser ud til at forløbe som forventet. 

Vigtigt her til sidst:

Hvis du bliver i tvivl om noget, hvis noget gør ondt på en uventet måde, hvis du tror du har betændelse, hvis du får nældefeber af antibiotikaen efter nogle dage (som jeg gjorde) eller noget helt andet, du bare ikke er tryg ved: RING TIL KLINIKKEN. Du kan komme igennem til dem hele døgnet, og de skal nok hjælpe dig med at vurdere hvad du skal gøre. Da jeg fik udslæt af antibiotikaen på den syvende dag bad de mig om at stoppe med den og tage en antihistamin, da kompressionsvest+kløende nældefeber er ret stygt. Men tag altid fat i dem førend du afviger fra den angivne behandling.