Østrogen og anti-testosteron

Østrogen kaldes også det ‘kvindelige kønshormon’, men produceres af alle personer uanset køn de fik tildelt ved fødslen. Om østrogen eller testosteron har en effekt på kønskarakteristika afhænger af deres balance i forhold til hinanden. Hvis østrogen er det dominerende kønshormon, så vil kroppen opfører sig derefter.

Transfeminine personer kan have et ønske at blive behandlet med østrogen, for at fremme kropslige karakteristika der anses for kvindelige. Der kan dertil også være ønske om at nedsætte kroppens testosteron niveau ved hjælp af anti-testosteron behandling.

Det skal bemærkes at der i Danmark ikke kræves nogen form hormon behandling, eller kirugi, for at kunne skifte juridisk køn.

Østrogen behandling

Østrogen påvirker hvordan cellerne opfører sig, og ved behandling med østrogen vil kroppen begynde at forandre derefter. Forandringer er ofte de samme som ses ved almindelig pubertet, men kan ikke ændre på nogle af de forandringer der kan være kommet af en allerede gennemgået pubertet. Hvilke forandringer der sker er individuelle, og er afhængige af genetisk arv, alder og sundhed. Man kan se på slægtningen for at få en idé om hvordan forandringerne kan være, men der er ingen garanti for at ens krop reagere identisk.

Da man reagere forskelligt, kan man ikke vide hvilke forandringer der sker. Det er derfor vigtigt ikke at håbe på at alt vil ske som man ønsker det, men derimod tager imod forandringerne som de kommer.

Anti-testosteron behandling

Anti-testosteron er medicin der nedsætter effekten af testosteron i kroppen, for at mindske de effekter testosteron har. Det kan være uønsket hårvækst, hårtab, eller det kan være ændring i funktion af kønsdele.

Permanente forandringer (irreversible forandringer)

Permanente forandringer indebærer at ændringerne ikke ophører igen, hvis du stopper med østrogenbehandlingen og/eller anti-testosteronbehandlingen.

Brystvækst – der udvikles for de flestes vedkommende bryster ved behandling. Hvor meget bryst der udvikles er individuelt, og kan være alt fra små bryster, til større bryster. Det tager op til fem år før udviklingen stopper. Nogle oplever øget vækst af bryster ret sent, hvilket kan blive et problem, hvis de får indopereret brystproteser tidligt.

Delvis permanente (delvis reversible)

Delvis permanente forandringer indebærer at ændringerne tildels går tilbage til hvordan det var, før du begyndte på behandling.

  • Fertilitet – ved behandling af østrogen og/eller anti-testosteron, kan man miste sin fertilitet. Dette kan blive permanent, selvom man ophører behandling, men vil ofte være reversibel. Ved behandling af østrogen og anti-testosteron mister mange muligheden for at producere sæd, og har derved ikke længere sædafgang.
  • Fedtdistribution – ved behandling ændre kroppens placering af fedtreserver sig, og giver en forøgning af underhudsfedt, en forøgning af fedt i bag og hofte, og en formindskelse af fedt på maven. Derudover er der subtile forandringer i distrubitionen generelt, i blandt andet ansigtet, der giver kroppen et mere feminint, eller kvindeligt udtryk. Forandringer kan være langsomme, og kan afhænge af vægttab, vægtforøgelse mv.

Ikke-permanente (reversible)

Ikke-permanente forandringer indebærer at ændringerne vil ’gå tilbage’ til hvordan det var, før du begyndt behandling.

  • Hud – huden bliver fyldigere og finere, og blodårer bliver ofte mindre tydelige
  • Kropsbehåring – håret på kroppen reduceres ofte, og bliver finere og lysere
  • Muskler – der sker ofte en reduktion i muskler, hvis der ikke trænes. Uden testosteron er muskel udviklingen mindre, men det betyder ikke at man definitivt mister sin muskler, man skal blot træne mere for at bibeholde/forøge dem. (Der er transfeminine bodybuildere, kampsports-kæmpere mv.!)
  • Mindsket sved produktion og kropslugt – sved produktion og lugt ændres ofte, og man kan komme til at lugte anderledes end før behandling.

Hvad der ikke forandres

Behandling med hormoner kan ikke ændre på visse ting, som en pubertet allerede har etableret.

  • Stemme – ændres som regel ikke af hverken østrogenbehandling og/eller testosteronbehandling, hverken på kort eller lang sigt. Stemmen kan derimod trænes til at have en anden klang.
  • Ansigtsbehåring – ændres som regel ikke. Ansigstsbehåring kan fjernes ved epilering selv, eller igennem hårfjerningsbehandling, som f.eks. laser.
  • Adamsæble – ændres ikke. Kan kun ændres kirurgisk.
  • Knoglebygning – ændres ikke. Ansigtets knoglebygning kan ændres kirurgisk.

Øvrige forandringer

Andre forandringer kan forekomme, såsom forandringer i libido, energi niveau, appetit mv. Nogle oplever en forandring i deres intime zoner, som forplanter sig til flere steder på kroppen, og en forøget sensitivitet.