Packer

Packer

Nu sidder du garanteret og spørger dig selv: Hvad er en packer? En packer en ting – slap dildo, om du vil kalde det – der er til for at lave en bule i dine bukser. Nogle bruger en sammenrullet sok, andre bruger en silikoneprotese, men hele idéen med at packe er netop at skabe en bule i dine bukser. Vi blev jo – desværre – født uden en cis’ udstyr, og der kan en packer hjælpe gevaldigt. Det er bestemt ikke alle transmænd, der packer (om det er på den ene eller den anden måde), men det giver, for mange, en psykisk komfort.

Packers kommer i alle prisklasser, og den dyreste er nødvendigvis ikke den bedste. Jeg har personligt haft op til flere forskellige packers i forskellige prisklasser. De kan findes i sexshops, især online.
En kendt og billig packer er Mr. Limpy. Den er blød, “squishy”, for det meste let og giver en god bule. Den fås i x-small, small, medium og large. Den x-small har markant større testikler end de andre, men samtidig er selve penissen lille, og derfor stritter ud i luften. Small er ligger mere fladt, men giver alligevel en fin bule. Det er jo ikke meningen, at man skal rende rundt med strådreng dagen lang. Mr. Limpy og så mange andre (f.eks. Mr. Right, Sailor Soft Pack) er ikke ment til penetration, men udelukkende packing. Nogle forsøger at lave dem om til en STP (stand-to-pee), men det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte.
Hvis man er villig (og har pengene) til at gå op i de lidt højere prisklasser, kan man virkelig se kvalitet. De fleste (dyre) er lavet af 100 % silikone, hvilket gør, at man skal holde dem væk fra vandbaseret glidecreme. Af silikone er der packers som FreeToM, Peecock, Tyron-2 og Reelmagik. Disse varierer fra 900-8000 kr. Ja, du læste rigtigt. Flere af dem kan bruges som pee, pack and play, men FreeToM har den ekstra feature, at den også er til pleasure, altså tilfredsstillelse (FreeToM koster “kun” ca. 900 kr.).

Det skal understreges, at det er en meget personlig og individuel sag, om man føler, man har brug for at packe eller ej. Nogle har ingen interesse i det, andre skal bruge en packer 24/7. Alle er forskellige, hvilket er helt i orden. Hvis man dog er lidt nervøs, men samtidig nysgerrig, kan Mr. Limpy være god at starte med, da den netop ikke er så dyr.

Nogle packers skal ligge i et harness, altså seletøj, for at kunne ligge komfortabelt, andre kan limes på med hudlim, og andre ligger frit i dine underbukser. I stedet for at købe et dyrt harness kan man med fordel kigge i forskellige efter jockstraps i f.eks. gay shops.
En FTM har lavet denne video om hjemmelavede packing pouches. Man kan købe underbukserne færdigsyede sådan, men kvaliteten er dårlig, og hvad hvis man har sine yndlingsunderbukser, man gerne vil packe i? Til dette skal man bruge underbukser, nål og tråd, saks, evt. målebånd og et stykke stof.

DIY-harness

Hvis du har mod på at fatte nål og tråd og selv sy en lomme i dine underbukser, kan du finde hhv. en lang og udførlig vejledning her – og en kortere, knap så omfangsrig vejledning her (der er tale om den samme vejledning, begge links er til PDF).

Der er her nogle links til forskellige packers. Der findes mange forskellige, men dette er et udpluk:

Jockstrap – Men’s Shop (DK). 95-169 DKK

Mr. Limpy (bemærk, at der er fri fragt fra Lovehoney, og at firmaet ligger i UK, hvilket gør, at man slipper for told). £11,99-12,99 GBP

FreeToM Prosthetics (USA). $179-199 USD

Reelmagik (USA). $69,99-699 USD

Emisil (EU). Findes i to versioner – blød (packer) og hård (til play/sex). Findes i forskellige størrelser og farver. Sendes indenfor EU. $250 – 550 USD