Om relationer

Relationer

Den rette støtte og opbakning fra omgivelserne kan gøre en verden til forskel for en transperson. Relationer udgøres ikke kun af nære venner, en kæreste, partner og nær familie, men kan også være studie- og klassekammerater, undervisere og kolleger osv.

Selvfølgelig kan man aldrig være sikker på, at andre mennesker kan forstå eller være der for en. Folk har forskellige overbevisninger, der afgør, om de kan eller ej, hvilket kan kræve en god portion tålmodighed.

Du kan læse lidt mere om de netværk, der allerede findes for transpersoner på siden Fællesskaber.

Hvad kan man gøre?

Som transperson kan man føle sig meget sårbar i forhold til omverdenen. At springe ud som transperson kan føles skamfuldt, skyldbetynget, forbudt og farligt. Det afholder mange fra at stå ved sig selv og/eller forlange den forståelse og opbakning, som de har brug for.

Det bedste man kan gøre som nærtstående og andet, er i første omgang at lytte til personen. For i mange tilfælde er det ikke det at være trans i sig selv, som er det svære, men netop omgivelsernes reaktioner. Bliver man f.eks. afvist eller på anden måde ikke taget alvorligt?

Samtidig kan man som nærtstående også selv have ting på spil. Vi er alle investeret i vores relationer til andre mennesker, som er med til at definere, hvem vi er. F.eks. kan det som forældre være svært og sorgfuldt pludselig at skulle være forældre til en søn i stedet for en datter, at skulle være bror til en person, som man før opfattede som sin søster eller kæreste til f.eks. en dreng/mand i stedet for en pige/kvinde. Det er vigtigt at være klar over både som transperson og som nærtstående, at dette alt sammen hører med til en persons transition, som er en proces, der tager tid. Hvor svært det er, og hvor lang tid det tager, er meget individuelt. For nogle kan det være hensigtsmæssigt at have samtaler i fællesskab med en transvenlig terapeut, som er uddannet i køns- og transrelaterede problematikker eller tale med andre, som står i en lignende situation (se under fællesskaber). Husk, at ingen behøver at stå alene!

Det man kan starte med at gøre som nærtstående, er at respektere transpersonens ønskede kaldenavn og pronomen (stedord). Det vil f.eks sig at kalde personen for ‘Kasper’ og bruge ‘han’, hvis det er det, personen ønsker. I nogle tilfælde føles det let fra starten og i andre tilfælde skal det siges mange gange, før det føles ‘rigtigt’. Kommer man til at bruge det uønskede navn eller pronomen, er det godt hvis man hurtigt retter sig selv. Vaner og opfattelser tager tid at ændre på, men jo mere man øver sig, jo nemmere bliver det.

Der er også transpersoner, som ønsker at bruge kønsneutrale navne og/eller kønsneutrale pronomener enten som en overgang eller permanent. Læs denne gode artikel om brug af kønsneutralt sprog fra den 9. september, 2014, i Politiken.

Hvad er ikke okay at sige?

Det nemmeste er først og fremmest at spørge personen selv, hvad den foretrækker. Gør evt. dig selv og personen, du gerne vil tage hensyn, den tjeneste at undersøge sagen lidt på egen hånd også. Du kan starte med at google transgender do’s and dont’s.

5 tips

  1. Undlad at gøre køn til et issue, hvis det ikke er relevant for konteksten.
  2. Brug det navn og pronomen, som personen foretrækker.
  3. Udlad at referere til fortiden med “Dengang du var en pige/dreng” eller “Da hun/han var barn”, hvis det er i modsætning til den måde personen gerne vil omtales i dag. Mange transkønnede føler, at de altid har været det køn, de er sprunget ud som, og har måtte holde det hemmeligt. Alternativt kan man sige “Før du transitionerede” eller “Før du var dit rigtige køn”. Eller spørge hvad personen selv foretrækker.
  4. Antag ikke, at fordi personen nu identificerer sig som mand eller kvinde, så skal leve op til en masse bestemte normer for kønsroller eller opførsel.
  5. Undlad at ‘oute’ transpersoner, og lad dem selv afgøre, hvem der skal vide hvad hvornår.  Mange transpersoner ønsker ikke at lade deres transidentitet eller transhistorie identificere hvem de er. At leve ‘stealth’ betyder, at man ikke ønsker at være åben om at være trans. Det kan man vælge at være i bestemte situationer, selvom man ikke er det i andre.