Sexologisk Klinik

Kønsudredning trin-for-trin

Henvisning fra lægen

Det man i første omgang skal gøre er at få en henvisning fra sin egen læge til Sexologisk Klinik (SK). Man kan f.eks. sige til sin læge, at man er transkønnet, og gerne vil i behandling hos dem. Når lægen har sendt henvisningen går der ikke ret længe før lægen modtager en bekræftelse med dato, som den sender videre til dig.

I nogle tilfælde kan SK afvise henvisningen i første omgang og bede om en psykiatrisk vurdering med henblik på afklaring af anden psykisk lidelse, hvis du har en sygehistorie indenfor psykiatriske system. Har du nærmere spørgsmål til dette, så prøv at vende det i en af transgrupperne på nettet (se også under Fællesskaber).

De 3 faser på SK

Helt praktisk er det sådan, at der er tre faser du skal i gennem, før du får adgang til noget konkret, såsom hormoner eller kirurgi. Efter hver fase bliver det vurderet om de vil lade dig fortsætte til den næste. Den første fase er en enkelt samtale, hvor de vurderer om de overhovedet vil tilbyde dig et forløb, dernæst følger to samtaleforløb; et kort og et lidt længere.

Forsamtale

Den første gang du møder Sexologisk Klinik, sker det gennem en kort samtale med en overlæge eller lignende. I løbet af denne samtale bliver din livshistorie ridset op, og der bliver spurgt ind til hvordan du har oplevet forskellige situationer og faser af dit liv, i forhold til det at være transkønnet, inklusiv kærester, sex med videre.

Det kan anbefales at forberede dig til denne samtale ved at reflektere lidt over dit liv og tage nogle aktive beslutninger om hvor du vil lægge fokus.

Det er jo altid et simpliceret billede man får gennem sådan en samtale, og så kan du lige så godt være den der fra første færd vælger hvordan den forsimplede udgave af dit liv skal fremstå. Hvis du ikke har lyst til at tale ret meget om sex og kærester senere, så forsøg at nedtone omfanget og vigtigheden af dette allerede til denne samtale. Hvis du ikke har lyst til at tale om din barndom, så begræns hvor meget du siger du kan huske fra den. Og så videre.

Efter denne samtale bliver det vurderet om Sexologisk Klinik kan tilbyde dig et forløb, og derefter (hvis du får ja) er der, på grund af for lav kapacitet, formentlig meget lang ventetid før dit første forløb starter.

Første forløb

Efter forsamtalen følger det første egentlige forløb. Dette er egentlig sat til at skulle være et intensivt forløb på en måned med en samtale en gang om ugen, men på grund af kapacitetsproblemer tager det ofte noget længere tid.

Det består af et antal samtaler med din tildelte behandler, et antal spørgeskemaer, en somatisk (dvs. fysisk) undersøgelse og en samtale hvor dine forældre skal med.

Forløbet har blandet andet til formål at opdage større psykiatriske problemer, såsom psykoser, skizofreni eller bipolær lidelse. Derfor er en af de første ting du møder et omfattende sæt af spørgeskemaer, blandt andet med spørgsmål i stil med “ser du nogle gange ting andre ikke kan se” eller “føler du at gud taler til dig.”

Efter spørgeskemaerne følger en samtale med din behandler, som er fokuseret på at tale om de ting du har svaret ja til i spørgeskemaet. Hvis du således har svaret nej til alt, kommer I nærmest ikke til at tale om noget.

Udover spørgeskemaerne om psykiatriske problemer, er der også et sæt, der mere handler om dit forhold til din krop og hvordan det har udviklet sig over tid. Dette spørgeskema er ret nærgående, og mange af spørgsmålene kan virke temmelig malplacerede og irrelevante for dig og nogle oplever dem som decideret krænkende og ubehagelige.

Eksempler på dette spørgeskemasæt kan blandt andet ses her.

Det er forskelligt hvor meget emnerne fra dette spørgeskema kommer op i efterfølgende samtaler med din behandler, nogle oplever at emnerne slet ikke bliver berørt senere, mens andre derimod oplever at det fylder en del.

Hvordan samtalerne med din behandler generelt forløber, er meget afhængigt af hvilken behandler du har. Selvfølgelig har de sikkert nogle interne retningslinjer for hvilke emner I skal ind på, men behandleren vurderer i høj grad selv hvad af de ting I taler om, den vil grave yderligere i.

Man kan således både møde behandlere, der er respektfulde og forstående, og behandlere der helt ærligt ikke forstår, hvad man taler om, og som måske mest af alt virker som om de modarbejder en.

Det er utrolig vigtigt at du benytter sig af den ret du har til at skifte behandler, hvis det viser sig at det ikke fungerer med den du har.

Vær også opmærksom på at også i nogen grad er muligt at have indflydelse på hvad I taler om, ved at sørge for selv at lægge vægten i dine forklaringer på de områder du selv er tryg ved at snakke om, og underspille de områder du måske ikke har så meget lyst til at de graver i.

Til en af de sidste samtaler bliver dine forældre bedt om at komme med.

Sexologisk Klinik vil virkelig gerne have at det er forældre, men det er lykkedes folk at overtale dem til andre former for nærmeste pårørende, fx ægtefælle eller lignende. Argumentet for dette, er at de vil tale med personer som har kendt dig hele dit liv.

Man kan selv vælge om man vil være tilstede til samtalen, eller lade ens forældre og behandleren tale alene. Det kan stærkt anbefales dels at være tilstede, og dels at have snakket med sine forældre inden, om hvad det er de går ind til og at man har brug for at de optræder støttende.

Der vil være fokus på hvordan du var som barn og hvordan din relation til dine forældre er. Nogle behandlere vil gå til det på en utroligt normativ måde og spørge ind til praktiske ting som legetøj og legekammerater, nogle vil være mere interesserede i jeres relation.

Hvis du ikke har været normativ i din opvækst og ikke er lykkedes med at få skiftet til en knap så stereotyp behandler inden denne samtale, kan det virkelig anbefales at snakke grundigt med dine forældre på forhånd.

Den somatiske, altså fysiske, undersøgelse, indebærer en læge skal se hele din krop, inklusiv kønsdele, og der bliver stillet spørgsmål til fysisk aktivitet, rygning, vægt og eventuelle fysiske problemer. Målet med denne undersøgelse er formentlig at sikre at der ikke er noget fysisk der taler imod at man på et senere tidspunkt kan starte i hormonbehandling.

Til en af samtalerne bliver du også bedt om at medbringe billeder af dig selv fra hele dit liv, altså fra tidlig barndom til helt nye billeder. Disse billeder vælger du selv, og der bliver nok ikke umiddelbart snakket så meget om dem når du kommer med dem. De bliver vedlagt din sag, og bruges formentlig som reference til din udlægning af din livshistorie.

Efter første forløb bliver din sag taget på konference, hvor din behandler fremlægger din sag for resten af teamet, og det bliver besluttet om du kan forsætte til andet forløb.

Andet forløb:

Efter det første forløb følger et på et halvt år, som udelukkende består af samtaler med din behandler. Her snakker I om dig, i fortid, nutid og fremtid, og alt efter hvordan din behandler har opfattet dig, kan der være stor forskel på hvad I taler om.

I kommer måske til at tale yderligere om nogle af de ting der blev berørt i første forløb, om dine fremtidsplaner og om dit liv som det ser ud nu. Eftersom disse samtaler lidt med cirka en måneds mellemrum er der en del tid til går med at tale om hvad der er sket i dit liv siden sidst, selvfølgelig specifikt med fokus på kønsidentitet.

Det kan godt være svært at fornemme hvad formålet med dette forløb er, da det ikke har et så klart fokus som det første forløb, og nogle behandlere virker faktisk også som om de udelukkende tager det antal samtaler de gør fordi de skal. Men overordnet virker det som om formålet er en bred undersøgelse af din personlighed, i hvert fald indgår der helt konkret en standardiseret personlighedstest samt en intelligenstest.

Efter dette forløb kommer din sag igen på konference, og først når du er godkendt på denne, bliver du viderereferet til opstart af hormonbehandling, sat på venteliste til eventuelle operationer med videre. Se også Hormoner og Operationer.

Personligheds- og intelligenstesten:

Paratviden
Du får stillet et antal paratvidensspørgsmål, fx “hvor ligger Sahara?” eller “hvis man rejser fra København til Esbjerg, hvilken retning rejser man så?

Ordforråd
Du bliver bedt om at forklare hvad forskellige ord betyder, fx “hvad vil det sige at noget er kronisk?”

Ordkategorier
Du får to ord og bliver bedt om at finde et begreb der beskriver dem begge. Fx “sav og økse” eller “løve og hund”.

Logisk tænkning
En masse genstande bliver lagt op på et bord. Du får du en af dem og skal så vælge nogle af de andre som du synes er i samme kategori. Derefter bliver der lagt et antal genstande op foran dig, og så skal du sige hvad du synes de har til fælles.

Rorschach test
Består af 10 kort med blækklatter på, hvor du så skal sige hvad du ser i de billeder. Læs mere om testen her.

Testen (som i øvrigt er ret kontroversiel, da mange psykologer og psykiatere mener den er værdiløs) kan fortolkes på mange måder, på SK virker det som om de bruger den til at vurdere såkaldt “kreativ tænkning”.

Færdiggøre sætninger
Du får et stykke papir hvorpå forskellige sætninger er påbegyndt, og du skal så færddigøre dem. De kan begynde med “jeg føler” eller “de fleste kvinder” eller “min far” og så videre.

Reklamer

4 thoughts on “Sexologisk Klinik

  1. Kære Xean,

    Jeg ved faktisk ikke hvordan Sexologisk Klinik forholder sig til hormonbehandling af mindreårige. Det må i nok tale med dem om direkte, da det er dem der varetager hormonbehandlingen.

    Held & lykke!
    Yoon

  2. Kære Helle, tak for henvendelsen. Da det ikke er os, der arrangerer Ung Trans Camp’n er der ikke andet, jeg kan gøre end at give beskeden videre på ungtrans@gmail.com.
    Mht. henvisningen, som jeg går ud fra er til Sexologisk Klinik, så er det heller ikke os. Dette er blot en hjemmeside lavet af transpersoner for at dele viden. Læs i stedet dette link: http://wp.me/P51Fxn-3v
    Sexologisk Klinik hører under Rigshospitalet og din søns læge bør kende proceduren.

    Hvor er det godt, at du hjælper din søn. Vi ønsker jer alt det bedste!

    Kh Yoon

  3. Hej.

    Vores 15 årige fremtidige søn har forsøgt at melde sig til unge trans Camp i forrige uge, men har desværre stadig intet hørt. Vil I evt kunne afhjælpe det problem. Vi har ligeledes. forsøgt ved egen læge, at få en henvisning til jer, men har pt ikke kunne finde en specifik adresse. Har I mulighed for at sende denne adresse også?

    På forhånd mange tak.

    Vh Helle Snog

  4. Jeg har et spørgsmål!!!
    Jeg er 14 år gammel ftm (gemalen to male) transkønnet og har vidst det i ihverfald 2,5 år nu!! Der har været træk af min transkønshed fra en alder af 4-5 år gammel og fandt så ud af hvad det ville dige at være transkønmet i en alder af ca. 11-12 år gammel!!! Min forældre støtter mig rigtig meget og jeg snakker med en på sexologisk klinik nu og har været hos hende 3 gange nu. Min næste snak er på Bispebjerg!! Jeg ville spørge om der ikke er en mulighed for at kunne starte de rigtigte hormon behandlinger altså (testosteron) i en alder af 14-15 år da jeg snart er 15 år gammel og begge mine forældre er ret sikre og okay med at jeg starter hormoner?? 😕
    Fra Xean

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s