STP

STP

STP står for stand-to-pee. Det er en ting, et hjælpemiddel, der hjælper dig med at tisse stående. Rigtig mange transmænd har dysfori over, at de fra naturens side af ikke kan tisse stående. Ligeledes har mange transmænd det helt fint med at tisse siddende, og ingen dysfori. Om man er ham, der til tider eksperimenterer med at tisse stående, ham, der ikke gør, eller ham, der hver dag gruer efter en perfekt STP, er det helt i orden. Mange cismænd tisser siddende, simpelt fordi de synes, det andet er klamt – eller de måske ikke rammer så godt.

Måske står du til en festival, hvor toiletterne er klamme, er på tur i naturen, eller simpelthen bare står derhjemme og gerne vil tisse stående, er her nogle råd.

  Prøv dig frem. Det er sjældent, man finder den rette STP ved første køb.
  Hav tålmodighed. Langt de fleste STPs kræver træning og tålmodighed. Ved allerførste (og også gerne senere) forsøg anbefales det, at du eksperimenterer i badet/brusekabinen – steder, hvor du let kan vaske dig selv, hvis du har et uheld, men også, hvor det ikke gør noget at spilde (jeg, skribenten, taler af egen erfaring ved forsøg ved toilet …).
– Man må acceptere, at nogle STPs ikke fungerer med alles anatomi.

Man kan med fordel Google “FTM STP”, hvor der kommer utallige opslag til rådighed. Der findes vurderinger af både dyre og billige STPs fra folk over hele verden. Husk, at ikke alles anatomi virker med præcis den STP, der nævnes.

Der findes både fysisk realistiske og “urealistiske” STPs. De realistiske er f.eks. af silikone, og har form som/ligner en penis. De “urealistiske” er af plastic og er lavet for at skulle ligne en penis. De realistiske er oftest dyre, og derfor anbefales det, at man starter ud med de billigere alternativer. Med de billigere STPs kan man med fordel søge på Amazon UK, da der ikke kommer told på.

Link til pStyle (USA). $12 USD
http://thepstyle.com/

Link til SheWee (UK). 95 DKK
http://www.shewee.com/

Link til Peecock Products (USA). $169-199 USD
http://peecockproducts.com/

Link til DIY STP af medicine spoon. >$5 USD
http://www.youtube.com/watch?v=FPtMtmYOH4w