Tag Archives: Sommerlejr

Ung Trans Sommerlejr 2017

Kom til et hyggeligt sommerlejr for unge transpersoner fra hele landet den første weekend i august.

Alder: 13-23 år, dette er den primære målgruppe, men eventet er også åben for andre aldre.
Tid: 4. – 6. august, med start fredag kl 16, og slut søndag kl 16.
Sted: En spejderhytte nord for København.
Tilmelding: ungtrans@gmail.com. Det er plads til 25 deltagere (først til mølle, men vi prioriterer dem, som kan være der hele weekenden). Tilmeldingsfristen er 1. juli, men gerne hurtigst muligt. Arrangementet er gratis, inklusiv mad, overnatning og rejseomkostninger.

Sommerlejren er tænkt til dig som er forvirret over din kønsidentitet, til dig som identificerer dig ikke-binært og/eller dig som identificerer dig som transkønnet. Ingen vil stille spørgsmålstegn til om du er transperson eller ej, for det beslutter du selv. Vi som arrangerer sommerlejren er selv transpersoner, og vi vil skabe et miljø hvor alle føler sig velkomne, og bliver omtalt med det rigtige navn og pronomen, dvs. vi spørger ikke hvilket navn og køn der står i dit pas, men hvad du gerne vil kaldes og omtales som (hen, hun, han, De, den etc). Sommerlejren er kun for transpersoner, dvs. forældre, gode kammerater etc., må desværre ikke deltage.

Tag springet og kom med! Weekenden indeholder workshops, filmvisning og sociale aktiviteter. Workshoppene handler dels om at være transkønnet, men også alt muligt andet. De handler f.eks om at være non-binær, at springe ud for venner og familie, sprog, pronominer og behandlingsmuligheder, herindunder informationer om hormonbehandling og Sexologisk Klinik. Lejren er alkohol- og stoffri.

I Ung Trans Sommerlejr kommer vi til at bruge et DIY-princip (DIY = Do It Yourself), hvilket kort fortalt betyder at vi gør det hele selv! Rent praktisk betyder det at alle deltagere bliver delt ind i grupper som får forskellige ansvarsområder, f.eks: lave mad, vaske op, forberede eller rydde op efter en aktivitet. Vi er alle fælles om oprydning sidst på søndagen.

Tilmeld dig ved at sende en mail til ungtrans@gmail.com, hvori du skriver: dit navn (dvs det navn du gerne vil kaldes), telefonnummer, alder, hvor i landet du bor, hvad det ca koster dig at komme til Københavns hovedbanegård, om du har nogle mad-allergier etc. Vi sender et mere udførligt program til deltagerne i begyndelsen af juli samt adresse til spejderhytten.

Vi glæder os til at se dig! /Vh Thomas, Sasja, Michael, Elias, Axel, Ray, Feliks og Mio.